Hvem er jeg?

Mennesket bag PÅ Kroppen Kropsterapi

Mit navn er Peter Åside, og jeg står bag PÅ Kroppen Kropsterapi.

Min vej til kropsterapien har været en personlig rejse.

Livet har lært mig, at vi alle bærer på en historie. Nogle oplevelser sætter sig ikke kun i vores tanker og følelser, men kan også mærkes i kroppen.

Gennem mange års personlig udvikling og mere end 10 år, hvor jeg selv har modtaget kropsterapi, har jeg oplevet, hvor meget det kan betyde at stoppe op, mærke efter og begynde at lytte til kroppens signaler.

Efter et langt arbejdsliv som VVS’er og rørlægger voksede ønsket om at bruge mine hænder på en ny måde.

Jeg ville gerne give noget tilbage til andre mennesker.

Derfor valgte jeg at uddanne mig inden for Totum kropsterapi.

Jeg tror på kroppens naturlige evne til at hele og finde balance, når vi giver den de rette betingelser. For mig handler kropsterapi om at støtte kroppens egne processer gennem nærvær, berøring og respekt.

Jeg ved af egen erfaring, at forandring tager tid, og at det kræver mod at begynde at mærke sig selv.

Hos mig skal du ikke være anderledes, end du er.

Du bliver mødt med ro, respekt, nærvær og uden fordømmelse.

Mit ønske er at skabe et trygt rum, hvor du kan sænke skuldrene, give slip på spændinger og finde tilbage til kontakten med dig selv.

For jeg tror på, at vi alle har mulighed for at finde mere ro og balance i livet.

Din krop fortæller dig noget – spørg mig.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

Peter Åside
PÅ Kroppen Kropsterapi 🦋